HER KAN DU LÆSE ET DEBATINDLÆG OG ET PAR ANMELDELSER

JEG DELTAGER I DEN OFFENTLIGE DEBAT

Jeg deltager ind imellem i den offentlige  debat. Her er det digitale orgler kontra pibeorgler. Jeg slår et slag for de digitale-kirkeorgler i de små og mellemstore kirker.



ORGLER. MUSEUMSGENSTANDE ELLER NYTTIGE BRUGSGENSTANDE ?

Debatten om de digitale kirkeorgler kører igen på temmeligt højt blus. Såvel Henning Nielsens som Wienberg-Larsens indlæg i Nyhedsbrev 2 er interessante læsninger. Og begge er repræsentanter for en holdning, der langsomt iblandt bidragsydere har vendt sig fra det mere fjendtlige, negative til det mere positive, accepterende tingenes tilstand.

En af de ting man har manglet i debatten hidtil er for mig at se mere focus på, hvad man rent faktisk får for pengene, når man anskaffer sig et digitalorgel til sin kirke. Hele focus har indtil videre kørt på hvilken lyd. For mig at se er lyden nu så god, at man kan begynde at rette focus andre steder hen.

Når to organister møder hinanden for første gang sammen på organist-stævner o.lgn., er noget af det første der spørges til: Hvor stort er dit orgel? 6 stemmer...12 stemmer...20 stemmer...og jo højere op jo bedre. Ikke så mærkeligt, da orgelet med de flere stemmer jo derved kan farve musikken alt efter, hvilken stemning der kræves. Og det er mange forskellige stemninger og farveindtryk der er brug for på et år. I debatten savnes dermed differentiering på orgelstørrelser og formåen.

Digitalorglerne henvises stadig til de små kirker, hvor de passer fint ind i kirkernes budgetter. Eller: Digital-orglet bliver orgel nr 2 i en større kirke.

Men egentlig er det jo tankevækkende, at det nu er de små kirker, der skal have de mange muligheders orgel. Man vil i de næste år derved kunne opleve at se en del små kirker med både 30 og 60 stemmer i modsætning til den større nabokirke med måske "kun" et 15 stemmers pibeorgel! Det giver naturligvis en skævvridning og en misundelig skelen til digitalorglet som i muligheder kan nærme sig domkirkeorglets.

Mht. lyden vil jeg gerne slå fast, at der findes gode og dårlige fabrikater indenfor begge kategorier. Og at ikke alle pibeorgeler er lige fantastiske. I debatten skelnes ikke altid nok imellem et elektronisk digital-øveorgel til en pris af 25-50.000 kr og så et stort elektronisk digital-kirkeorgel til f.eks 400.000 kr. Der er stor forskel på den lyd der kommer ud skal jeg hilse og sige. Det er højttalerne, der er det springende punkt.

Jeg har selv i min lille kirke (der var den igen) fået installeret et 60 stemmers Johannus Rembrandt 395 digital-kirkeorgel med 3 manualer. Alle var skeptiske i starten, men modstanden viste sig slet ikke. Derimod er alle særdeles godt tilfredse med resultatet. Der synges og spilles nu på livet løs. De 60 stemmer kan konverteres til 3 gange 60 stemmer alt afhængig af, om man vil spille barok, symfonisk eller med romantisk klangideal. Og tro mig: der er stor hørlig forskel på de 3 klangidealer indbygget i digital-orglet. Desuden er der mulighed for at tilsætte rumklang, transponere og gemme og lagre ens selvvalgte registreringer - samt en hel masse mere, som man jo bare kan fravælge eller bruge efter behag (fod - registrering, f.eks).

Mit problem er selvfølgelig at jeg skal spare lidt på styrken fra de 18 højttalere for ikke at blæse menigheden ud i det relativt lille rum, hvis jeg en dag - f.eks. påskedag - ønsker at bruge "hele udtrækket" inclus. en 16' fod i hovedværket. I det tilfælde kan jeg blot skrue ned for hele det samlede lydniveau. Derved bevarer jeg en fin plenum-klang med alle dets farver uden at håret rejser sig på de nærmeste kirkegængere. Men f.eks. til koncerter stiller det sig noget anderledes...

Nu kunne man drilagtigt opstille et hypotetiskspørgsmål: - Hvad ville du foretrække, hvis du fik valget imellem et pibeorgel af samme størrelse og så dette Johannus - kirkeorgel?

- OK - hvis det var muligt overhovedet at få plads til den enorme skov af piber i kirken til i virkeligheden et pibeorgel med 180 stemmer...eller blot 60 stemmer...jamen, det er klart...så vælger jeg pibeorglet (det vil ikke være muligt i ret mange kirker). Om ikke for andet så for den arkitektoniske æstetik, der hviler over sådan et. Men kirken skal så være villig til at ryste op med et beløb, der for de bare 60 stemmers vedkommende ligger på omkring 10-12 millioner kroner samt være villige til at betale udgifter til stemning og reparationer, der måske i hele orglets levetid vil koste et syv-cifret beløb - sammenlignet med det digitale vidunder til en pris af blot ca. 3 - 400.000 kroner i anskaffelsesomkostninger. Og så er der stadig mange "hurtige" knapper oveni som på en computer, der følger med digital-kirkeorglet. Midi, f.eks., med et hav af yderligere muligheder for at tilsætte naturtro lyde via et modul til en pris fra ca. 5000 kr...

Jeg spørger bare: Hvorfor skal kirken halte bagefter det øvrige samfund? Hvor CD-afspillere, cameraer af alle slags og f.eks. hurtige biler har afløst et mere gammeldags og sindrigt system. Der er muligvis gået noget tabt i denne konvertering til smartere, hurtigere systemer. Men efter min mening overhales disse "tab" af tidsbesparende, økonomibesparende og utrolige muligheders forjættende og visionsrige verden. Som osse kirken idag har brug for. Kirken skal da selvfølgelig kunne følge med i udviklingen for at bestå, hvis den da ikke skal ende som museum. Og hvorfor skal økonomi hindre ellers talentfulde organister i at få et orgel, hvorpå det er muligt at forløse de store barokke, symfoniske eller romantiske værker? Eller blot kunne forløse mellem- niveauer på en utroligt varieret måde.

 

En del af modstanderne af de digitale instrumenter har ikke engang hørt de sidste nye udviklede digital-kirkeorgler, men deltager i diskussionen udfra en eller anden forplumret erindring af et hammond-"bævreorgel" fra Amerika i starten af fyrrerne.

Med et digital-kirkeorgel får man et orgel, der for de gode mærkers vedkommende giver organister i små og mellemstore kirker - ja, i alle kirker - et sus og brus af storhed og gør det muligt at forløse alle værker. Til en billig penge.

Og selvfølgelig bliver den digitale teknik endnu bedre.  Og vil overhale pibeorglerne indenom på et tidspunkt. Men pibeorglerne vil ikke uddø. Der vil følgelig blive færre af dem. Som grammofonen der blev overhalet af cd-afspilleren.

Til Henning Nielsen: Udfra min fremstilling bliver vores "livskvalitet" overhovedet ikke forringet ved  at anskaffe sig et digitalt kirkeorgel.
Disse giver derimod en masse næring og håb og spillelyst til en masse organister i relativt små kirker!

Og husk så: Den ultimative kærlighed til et digital-kirkeorgel er selv at anskaffe sig et..!



Tom Pedersen






 

JEG ER ANMELDER VED 2 BLADE

Jeg er anmelder ved PO-bladet  www.fpo.dk  og organist-nyt  http://www.organist-nyt.dk  og jeg bringer her et par eksempler på mine anmeldelser.

******

SYNG HJERTE! SYNG,-

- en Harboøre- tradition - H.A. Brorson fra Troens Rare Klenodie

og Svanesang. Bo Grønbech: Musikalske bearbejdelser

Harboøregruppen: Lars Thodberg, baryton

Duo Danica: Merete Hoffmann, obo. Asger Troelsen, orgel

PRIS:

Anskaffelse: Classico, Nørregade 53, 1165 København

--------------------------------------------------------------------------------------------------------

En meget spændende cd har set dagens lys med ide og koncept af Asger Troelsen, organist ved Ravnsbjergkirken i Viby.

"Folkelig Brorson-sang betegner brugen af Brorson-salmer og åndelige viser udenfor kirkens rammer. Den enkeltes sang i kammer eller i fri natur eller fællessang i stue eller mødesal..."

Salmerne er hentet fra Brorsons Salmebog, som rummer samlingerne Troens RareKlenodie og Svanesang.

Melodierne er omkring år 1840 blevet nedskrevet af nodekyndige hymnologer med tilknytning til Brorson- sangeres miljø og skikke fra Harboøreegnen. Og det er fascinationen af disse sange og deres vestjyske tradition, der har ligget til grund for udvælgelsen af dette materiale og indspilningen af cd'en.

Hver salme - 21 ialt - synges på de gamle overleverede optegnelser, og hver salme med sang og orgel efterfølges af en moderne version for obo og orgel arrangeret af Bo Grønbech. Dog med undtagelse af salmerne 19 og 20 som således mangler denne moderne version.

Lars Thodberg, baryton, synger på bedste vis og med stor indlevelse i og fortolkning af Brorsons kerne-tekster. Det er svært at sætte en finger på denne fremførelse. Alt er på plads ned til mindste detalje. Vejrtrækning, dynamik, indlevelse, tekstudtale. Og ikke mindst: Et stort musikalsk overskud. Selvom der jo er tale om folkelig sang og ikke f.eks. Schuberts lieder, stilles der store krav til sangeren for at forløse disse Brorson-tekster. Man kunne naturligvis stille fænomenet "folkelig sang" på hovedet og derved have den opfattelse, at det hele skulle fremføres af dygtige amatører i stedet for af professionelle musikere. Men i den aktuelle situation klæder de to begreber hinanden til fulde.

Merete Hoffmann spiller let og ubesværet og yderst elegant obostemmen sammen med orglet. Og man glemmer helt hvor svært et instrument oboen i virkeligheden er. Heller ikke her er der noget at komme efter.

Organist Asger Troelsen, som er ankermand til ideen har hentet inspiration fra organist og konservatorielærer Mogens Helmer Petersen. Inden dennes død i 1996 var han igang med et projekt med støtte fra Kulturministeriet omkring dansk folketonetradition med særligt henblik på Harboøretraditionen. CD'en er et kærligt minde til Mogens Helmer Petersens utrættelige forskning på dette område.

Asger Troelsen har arrangeret orgel-akkompagnementet til alle de sungne fremførelser. Akkompagnementet snor sig i sirlige arabesker omkring sangeren, som derved får optimal støtte. Nogen gange lader Asger Troelsen en lang orgeltone ligge i pedalet. På mig virker netop dette som en god effekt til de folkelige satser. Registreringen på dette ikke altfor store orgel virker perfekt i samspillet med sangeren - og senere sammen med oboen. Altsammen med nydelig akustik og optagelse fra Lystrup kirkes rum.

Det sidste nummer på cd'en er en kantate for baryton, obo og orgel over salmen Som lilliens hjerte kan holdes i grøde. Denne salme findes osse i Den danske Salmebog. Bo Grønbechs arrangementer for orgel og obo har den tilpasse modernitet, som illuderer og illustrerer at salmerne har bevaret deres friskhed og alle kan synges og give mening helt frem til idag.

Dette symboliseres tillige ved Randi Thygesens moderne, smukke forside-akvarel med fiskemotivet. Samt bagsiden med de tre musikere ude ved "æ hav". De mangler kun sydvesten.

En dejlig og helstøbt cd på alle måder, som herved varmt anbefales.

Tom Pedersen

---------------------------------------------------------------------------------------------------

RYTMISK JUL

******

åØå

Jesper Holm

for lige stemmer (SSA) og klaver/rytmegruppe

Kirkemusikforlaget

www.kirkemusikforlaget.dk

jens.ramsing@get2net.dk

pris: 58 kr

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rykker tåreperserne ind i folkekirken?

Har man hulket og fældet tårer i stænger over "It's Gonna Be a Cold, Cold Christmas" og "Have Yourself a Merry Little Christmas," og synes man, at de har nogen berettigelse i den danske folkekirke overhovedet, er dette hæfte måske lige sagen. Bedre går det med: "Walking in a Winter Wonderland", som man efterhånden kender fra flere af de store engelske jule-antologier for orgel. Retfærdigvis skal siges at hæftet med fordel kan anvendes andre steder end i folkekirken, selvom det er udgivet af kirkemusikforlaget.

Der er vidtåbne grænser i Jesper Holms utrolige, imødekommende og altfavnende udførelses-forslag.Vi befinder os i en slags UTOPIA - nærmest i en eventyr- og trylleverden, hvor ALT kan lade sig gøre. Bliver en passage i Jesper Holms arrangement af de 3 julesange stemmemæssigt for "krydret" for den enkelte korleder og dennes kor - jamen så kan man blot med bedste samvittighed - ifølge Jesper Holm - i stedet synge denne passage unisont, reducere den, udelade den eller erstatte den med gentagelser fra tidligere afsnit. SÅDAN!! Og her er vi ved sagens kerne!

Man kunne spørge: Er Jesper Holm en ny stilskaber indenfor rytmisk korarrangement - eller prøver han bare at sælge en vare til så mange som muligt? Jeg får en association i retning af en person, der skriver på en korskole for såvel store som små elever, men som hele tiden kæmper med, at stoffet er for svært for de små. Deraf de mange noter og forklarende forslag til alternative løsninger undervejs.

Men når det er sagt, synes jeg osse at Jesper Holm fortjener ros i sit forsøg på at tillempe sig et relativt vanskeligt kormateriale på en enkel måde. Det er faktisk muligt at anvende stoffet eenstemmigt og somme effektfulde steder to- og trestemmigt. Sammen med det ret skrabede klaverakkompagnement (der efter min mening bør spilles og udvides af en fuldblods rock- eller jazzpianist), kan man herved opnå et ganske godt resultat med det foreliggende materiale. Især hvis man tilsætter kontrabas og diskret trommesæt. Osse selvom man ikke har verdens mest professionelle kor, kan man, med forholdsvis små midler og kreativ tankegang og et dygtigt orkester, få temmelig meget musik ud af de tre ørehængere indenfor det univers, som Jesper Holm anslår.

Set med disse briller er Jesper Holms forslag en ganske god hjælp til at få sat noget mere gang i den rytmiske musik i folkekirken i det hele taget. Ikke mindst tænkes her på den del af det rytmiske repertoire, der ikke umiddelbart inviterer til det. Og jeg mener, at man i så fald nøje bør overveje og skelne imellem, hvad der passer sig ind til en søndagsgudstjeneste, og hvad der kan lade sig gøre til f.eks. en julekoncert.

Tom Pedersen

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

27.02 | 14:56

Tusind tak!

...
27.02 | 14:49

Fantastisk talent!

---------------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
22.05 | 22:39

Meget behagelig mand - og super dygtig pianist.
Tak fordi du var med til at gøre vores bryllup til en uforglemmelig dag.
Venlig hilsen
Nanna og Martin

...
07.04 | 06:52

Hi Tom
Best email address is: rukavinajohn@yahoo.com.
I am interested in any of your Peterson, Tatum, Garner transcriptions. I have a PayPal account.

...
Du kan lide denne side